Kajakkort - Limfjord

Etape 3: Morup Mølle til Krik Vig

 

Hvidjerg Å-systemet

  

 

 

 

 

Morup Mølle

Morup Mølle

 

 

Broen ved Lodbjergvej

Broen ved Lodbjergvej

 

 

Ålefang ved Krik

Ålefang ved Krik

Startsted: 

Morup Mølle ved Morup Møllevej 57, 7755 Bedsted. Her er en landgangsplads for kajakker og kanoer lige efter broen under Morup Møllevej på øst siden. GPS: 56.820052, 8.356552

Slutsted:

Agger havn, Havnevej 3, 7770 Vestervig. Her er en rampe og en bro, hvor man kan lægge til. GPS 56.777953, 8.256838

Sværhedsgrad:

Let

Særlige forhold:

Du ror i en å, hvor der af og til skæres grøde (siv fjernes). Der kan være udlagt barrierer som er beregnet på at holde den afskårede grøde tilbage og som du derfor skal løfte dit fartøj over. Du ror medstrøms og det hjælper dig til en lettere tur.

Beskyttelse og hensyn:

  • Der er et betydeligt dyre-, fugle- og fiskeliv i åen. Derfor må den ikke besejles fra 1.1 til 14.6.

Faciliteter

Overnatning:

  • Shelterplads ved Morup Mølle. Her er flere shelter, bålhytte, borde bænke, bålsteder og et toilet med vand. GPS 56.820528, 8.356960
  • Shelterplads ved Kulhuset i Krik: Krik Strandvej 78, 7770 Vestervig.

Toiletter/bad:

  • Morup Mølle: Toilet med vand på shelterplads. GPS 56.820528, 8.356960
  • Krik: Toilet og bad i Kulhuset på Krik Strandvej 78, 7770 Vestervig.

Spisesteder:

Indkøb:

  • Ingen på turen. 

Landgangssteder:

  • Ingen oplagte, men det kan lade sig gøre ved broen ved Lodbjergvej med lidt ihærdighed.

Kajakudlejning:

  • Ingen

Turbeskrivelse:

Fra Morup Mølle er der ca. 1 km ud til Ørum Sø. Du ror under Kystvejen. Ørum sø er en lavvandet sø på ca. 465 ha. Grundet den lave vandstand er bølgerne anderledes (krappe) og hyppige i forhold til når du ror på dybt vand. Det kan være hårdt at ro over søen i mere end 5 m/s. Undervejs er det muligt evt. at  tage en pause ved en af de mange sivområder. Der er et væld af vadefugle i søen og det er en fin fiskesø. Turen over søen er på ca. 5 km. Søen er omgivet af smukke strandenge. Du skal ro mod vest i første omgang og efter at have passeret mindre tange i søen, fortsætter du mod sydvest. Det er svært at se på afstand, så et kompas er godt, men efterhånden som man nærmer sig, kan man se en bro bilerne kører over (Lodbjergvej).  Efter at roet under broen kommer man ind i en lille sø, Roddenbjerg Sø. Stik mod vest fortsætter åen i en gravet kanal langs et dige. Det blev anlagt i 1958 som en stormflodssikring af området. Her græsser får. Kort før du når slusen er der et særligt ålefang som du skal passere. Slusen med 5 porte kan være lukket når der strømmer vand ind i Roddenbjerg Sø - dvs. ved høj vandstand i Nissum Bredning. 

Den sidste del af åen ud til Nissum Bredning ror man langs huse og der små kajer. Du skal tage et pænt herresving ud i Nissum Bredning for at komme ind til Agger Havn. Her er der i det nordøstlige hjørne en fin bro og et fint isætningssted, hvor du let kan komme i land.

Seværdigheder:

Ørum Sø

Gåtur på diget ved Kastet Å - kik på Flade Sø og Ørum Sø - om få år bliver de forbundet i et stort naturgenopretningsprojekt.

Links:

Agger Darling

Kulhuset

Nationalpark Thy - Ørum og Flade Sø

 

Tilføj kommentar



Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/kajaklimfjord.dk/components/com_jcomments/tpl/default/tpl_form.php on line 210

 

TrkkLogo fr logo rgb

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at udarbejde statistik, som vi bruger til at forbedre indholdet og til navigation på hjemmesiden. Cookies der anvendes til væsentlig drift af hjemmesiden er allerede blevet gemt. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "Ja, jeg accepterer". Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem.

  Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.