Kajakkort - Limfjord

Sikkerhed og gode råd

Det er sjovt at ro kajak, men som anden omgang med vand er det ikke ufarligt. Du bør derfor sikre dig at du har de nødvendige færdigheder i forhold til vejr og distance og at dit udstyr er i forsvarlig stand inden du begiver dig ud i kajak.

Vi anbefaler at du tager et begynderkursus i håndtering af kajak. Disse udbydes af både ro- og kajakklubber og af private kajakinstruktører.

Du bør altid:

  • Sikre dig at kajak og udstyr (herunder sikkerhedsudstyr) er i god stand og passer til forholdene
  • Tjekke vejrudsigten for hele den periode du har tænkt sig at ro. Vær opmærksom på at du kan blive forsinket
  • Vurdere dine færdigheder i forhold til vejr og distance
  • Lave aftaler i land: Hvor ror du hen. Hvor lang tid vil det tage. Hav en nødplan hvis der sker noget uforudset
  • Ro sammen med andre
  • Bære svømmevest
  • Medbringe mobiltelefon eller nødradio så du kan tilkalde hjælp eller orientere om forsinkelser
  • Medbringe vand og ekstra energi
  • Medbringe skiftetøj i vandtætte poser
  • Tage hensyn til andre søfarende og vige for fartøjer i sejlrender
  • Vise hensyn til natur og menesker! Følge naturbeskyttelseslovens regler for færdsel i naturen. Det er ikke tilladt at slå telt op på stranden, men man må gerne lave sig et ly - så længe det ikke er en 'teltlignende konstruktion'. Slå ikke telt op på andre arealer uden ejers tilladelse

Du kan i øvrigt læse mere om sikkerhed på Søsportens sikkerhedsråd's hjemmeside: Sikkerhed i Kano og kajak

 

TrkkLogo fr logo rgb

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at udarbejde statistik, som vi bruger til at forbedre indholdet og til navigation på hjemmesiden. Cookies der anvendes til væsentlig drift af hjemmesiden er allerede blevet gemt. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "Ja, jeg accepterer". Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem.

  Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.