Kajakkort - Limfjord

Etape: Hjarbæk Fjord: 28 km

  Hjarbæk Fjord

 

 

 

 

 

 

Startsted:

Hjarbæk Havn (GPS: 56.530734°, 9.318481°). Der er parkeringspladser umiddelbart ved siden af havnen. Man kan sætte i vandet på den lille strandbred sydvest for havnen – her kan godt være lidt mudret. Alternativt kan man sætte i vandet fra slæbestedet i den nordøstlige hjørne af havnen.

Slutsted:

Rundtur. Se ovenfor.

Sværhedsgrad:

Let

Særlige forhold:

Der er temmelig lavvandet i den vestlige del af fjorden, så det kan være nødvendigt at ro langt fra den vestlige bred.

Beskyttelse og hensyn:

Hjarbæk Fjord er vildtreservat og desuden EF-fuglebeskyttelsesområde. Motorsejlads med højere hastighed end 8 knob og brætsejlads er forbudt.

Faciliteter:

Overnatning:

  • Hjarbæk Bed & Breakfast, Hjarbækvej 8, tlf. 86 60 31 41, www.hjarbaek.com (GPS: 56.530014°, 9.320132°)
  • Naturlejrplads i Taarup (GPS: 56.534700°, 9.284848°)
  • Virksund Camping, Sundvej 14, 7840 Højslev, tlf. 97 53 91 42, virksundcamping.dk (GPS: 56.607436°, 9.288122°)
  • Hjarbæk Fjord Camping, Hulager 2, 8831 Løgstrup, tlf. 22 13 15 00, hjarbaek.dk (GPS: 56.534965°, 9.327854°)
  • Tanghuset ved Sundstrup (GPS: 56.604222°, 9.297447°)

Toiletter/bad:

  • Hjarbæk Havn ved slæbestædet: Toilet og vand (GPS: 56.531006°, 9.319400°)
  • Virksund øst for gennemsejlingsslusen: Toilet og vand (GPS: 56.605983°, 9.294295°)

Spisesteder:

  • Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, 8831 Løgstrup, tlf. 86 64 20 24 www.hjarbaekkro.dk (GPS: 56.530156°, 9.318735°)

Indkøb:

  • Nærmeste butik er i Løgstrup 3 km fra Hjarbæk Havn: Dagli’Brugsen, Hovedgaden 41, 8831, Løgstrup (GPS: 56.508013°, 9.332321°)

Landgangssteder:

  • Kvols fiskerleje (GPS: 56.526194°, 9.300706°)
  • For enden af Fjordvej (GPS: 56.552470°, 9.265930°)
  • Virksund (GPS: 56.605269°, 9.293061°)

Kajakudlejning:

Ingen

Turbeskrivelse:

Hjarbæk Fjord er en lavvandet fjord med en stor vandgennemstrømning. Vandet kommer fra de fire tilstødende åer. Vandtilstrømningen udgør 16 % af den samlede tilstrømning til Limfjorden!

Fjorden er lukket i nordenden med en dæmning. Dæmningen der blev opført i 1966. Opførelsen medførte at saltindholdet fjorden blev meget lavt og resulterede i en voldsom myggeplage. Man besluttede derfor 1991 at genåbne sluserne.

Turen starter i Hjarbæk Havn som fra gammel tid har været Viborgs adgangsvej til vandet. Havnen mistede sin betydning ved jernbanens indtog.

Turen går først mod sydvest ind i bugten forbi det lille fiskerleje ved Kvols. I bunden af fjorden passerer man Fiskbæk Å.

Herefter får turen mod nordvest op til dæmningen ved Virksund. Hele vestsiden af fjorden er temmelig lavvandet så det kan være nødvendigt at ro langt fra kysten. Efter pynten nord for Kvols passerer man Taarupgaard. En herregård med voldgrav hvis historie strækker sig tilbage til 1400 tallet. Halvvejs oppe passerer man Jordbro Å. Længst mod nord kommer man til dæmningen

Ved den østlige ende af dæmningen ligger tanghuset som rummer et museum for tangproduktionen. Tang blev her indsamlet og tørret til brug i madrasser og møbler. Tanghuset udgør også et primitivt overnatningssted med køjesenge.

Lidt længere syd på ses også de to meget synlige bronzealderhøje med det folkelige navn "Marens patter".

Turen gå nu igen mod syd. Her er vanddybden større så man kan komme tættere på kysten. Kysten følges mod øst og i det nordøstlige hjørne passerer man Simested Å.

Turen går nu igen mod syd hvor Skals Å passeres i fjordens sydøstlige hjørne. Ror man lidt ind i åen findes der borde og bænke hvor man kan tage et hvil. Kysten følges herefter i vestlig retning tilbage til Hjarbæk Havn hvor turen slutter.

Seværdigheder:

  • Hjarbæk Fjord er rasteplads for mange trækfugle.
  • Hjarbæk Havn er hjemsted for Hjarbæk Sjægtelaug www.sjaegt.dk
  • Tanghuset ved Sundstrup (GPS: 56.604222°, 9.297447°)

Links:

www.visitviborg.dk
taarupgaard.dk

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

 

TrkkLogo fr logo rgb

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at udarbejde statistik, som vi bruger til at forbedre indholdet og til navigation på hjemmesiden. Cookies der anvendes til væsentlig drift af hjemmesiden er allerede blevet gemt. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på "Ja, jeg accepterer". Se vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem.

  Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.